Healingsterapi


Healingsterapien er en dyb, følelsesforløsende, spirituel regressionsterapi. Den tager udgangspunkt i, at vores kroppe husker - og at hændelserne som skete for længe siden, stadig kan styre vores liv og vores handlinger.


Den frigør og forløser gamle traumer og skaber en forståelse for, hvad vores underbevisthed har tiltrukket i årevis. Terapien er en hjælp til at forvandle og forløse hjertets smerter, så vi igen kan åbne os for Universets kærlighed.


Healingsterapi er både healing og terapi, der foregår samtidigt.

Terapien er specielt egnet til mennesker der ønsker at blive mere åbne for at opleve den universelle kærlighed, samt at få transformeret den form for lidelse der forhindrer dem i dette.


Under terapien modtager du healing som hjælp til din proces i samabejde med din egen højere bevidsthed.

Healingsterapien tager fra 1½ - 2 timer.



Målet er:

- at løse op for psykiske blokeringer fra fortiden

- at opløse fastlåste problemstillinger

- at opleve det der hæmmer dig i at være dig og give slip på det

- at heale og forstå fastlåste relationer til andre mennesker

 

Terapien kan anvendes når det drejer sig om:

- nye hændelser i dit liv

- barndomsoplevelser

- tidligere inkarnationer

- et ønske om at frigøre sig fra hjertets smerte

- et ønske om at komme i kontakt med sin egen højere bevidsthed

- at få levendegjort og belivet hele kroppen

 

Der arbejdes ud fra 5 forskellige grundterapiformer:

- følelsesforløsende terapi

- genoplevelses-terapi

- helliggørelses-terapi

- identitets-terapi

- erkendelses-terapi


Terapierne kombineres ofte undervejs, alt efter hvad der er brug for i den givne situation. Det er en smuk, dyb og omsorgsfuld hjælp, som styrker din forbindelse til din egen højere bevidsthed/sjæl.


Afslutningsvis gives spirituel vejledning for større indsigt, erkendelse og forståelse.